Officielt: Egyptisk domstol udsætter parlamentsvalg
Valget er det første, siden Mohamed Mursi blev væltet i 2013. Det er endnu uklart, hvor længe valget udskydes.
Den administrative domstol i Egypten udsætter parlamentsvalget, der var planlagt til at starte 21. marts, mens stemmeprocessen skulle være afsluttet i april.
Det siger retskilder til nyhedsbureauet Reuters.
Beslutningen kommer, efter at en forfatningsdomstol søndag erklærede, at der var problemer med den nuværende valglov, som stod i vejen for det forestående parlamentsvalg.
Valget ville være det første, siden daværende præsident Mohamed Mursi blev væltet i 2013. Det er endnu uklart, hvor længe valgprocessen vil blive udskudt.
Valgkommissionen besluttede søndag at lægge en ny tidsplan for det valg, som skulle være indledt 21. marts og afsluttet 7. maj.
Det skete efter afgørelsen fra landets forfatningsdomstol, som har fundet fejl i den nuværende valglov. Og de fejl står i vejen for det forestående valg.
Landet har ikke haft et folkevalgt parlament siden 2012, og nu ser det ud til, at de knap 90 millioner mennesker i det fattige nordafrikanske land igen må væbne sig med tålmodighed.
Få timer efter domstolsafgørelsen søndag beordrede den egyptiske præsident, Abdel Fattah el-Sisi, valgloven ændret inden for en måned.
Problemet i den nuværende valglov er paragraffer, der omhandler opdelingen af valgdistrikter.
Flere advokater har påpeget, at loven ikke opdeler distrikterne på en måde, så valgkredsene repræsenteres på en ordentlig måde.
Det kommende egyptiske valg ventes afviklet efter en ny kompleks proces, der skal sikre et repræsentativt parlament.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie