Op mod 60 personer er fanget i sammenstyrtet mine i Kina
Mindst 57 personer er fanget i en mine i det nordlige Kina, efter at den onsdag kollapsede.
Redningsarbejdere har onsdag travlt med at hjælpe minearbejdere ud fra en sammenstyrtet mine i det nordlige Kina.
Mindst 57 personer savnes efter minens kollaps. Først på eftermiddagen dansk tid er tre reddet ud. To af dem er tilsyneladende omkommet.
Det skriver nyhedsbureauet AFP, som citerer kinesiske statsmedier.
Ulykken skete i den autonome region Indre Mongoliet, der grænser op til blandt andet Mongoliet og Rusland.
Ifølge den statslige tv-station CCTV omfatter sammenstyrtningen en stor del af en mineskakt.
Minen drives af kulminevirksomheden Xinjing Coal Mining Company.
Ifølge AFP er sikkerheden omkring de kinesiske miner forbedret markant de seneste årtier.
Det er sket, samtidig med at der er kommet større mediebevågenhed om de mineulykker, som trods alt sker med jævne mellemrum.
Så sent som i december styrtede en mine sammen i Xinjiang-regionen. 40 personer befandt sig i minen på tidspunktet for ulykken.
Og i 2021 blev 20 minearbejdere reddet ud af en oversvømmet kulmine i Shanxi-provinsen. Foruden de 20, som slap levende fra ulykken, mistede to minearbejdere livet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie