Seks selvmordbombere angreb sent tirsdag et luksushotel i Afghanistans hovedstad, Kabul, oplyser lokalt politi. Der er tilsyneladende tale om Taliban-oprørere, som blev nedkæmpet af afghanske sikkerhedsstyrker og Nato-soldater.
I forbindelse med angrebet opstod der spredte ildkampe på Hotel Intercontinental, som ofte har mange gæster fra Vesten. Tre af oprørene er blevet skudt på taget af bygningen af to Nato-helikoptere.
- Operationen er slut, alle selvmordsbomberne er blevet dræbt, siger Sidiq Siddiqi, talsmand for det afghanske indenrigsministerium, som også fortæller, at angrebet stod på i fem timer.
- På nuværende tidspunkt mener vi, at der var seks selvmordsbombere, siger han og tilføjer, at antallet af sårede eller dræbte hotelgæster er ved at blive gjort op og vil blive offentliggjort senere.
Chefen for Kabuls kriminalpoliti, Mohammad Zahir, siger, at flere politifolk er blevet såret ved angrebet.
Ifølge nyhedsbureauet Reuters kæmpede flere af terroristerne videre mod myndighederne på taget af hotellet, efter de var trængt ind på hotellet.
Terroristerne på taget blev nedkæmpet af Nato-helikoptere.
- To helikoptere fra den internationale styrke har været i kamp med tre personer på taget, siger Nato-talsmand major Tim James.
- Vores oplysninger peger på, at de tre personer på taget er blevet dræbt.
En afghansk politimand siger til nyhedsbureauet AP, at mindst en selvmordsbomber nåede ind på hotellet og udløste sin bombe.
Øjenvidner siger, at angrebet fandt sted, da mange gæster sad og nød deres middag i hotellets restaurant.
BBC skriver, at selvmordsangrebet har kostet op imod 10 mennesker livet, men disse oplysninger er ikke blevet bekræftet hos officielle kilder.
Nyhedsbureauerne Reuters og AP oplyser, at Taliban i telefonopringninger har taget ansvaret for angrebet.
En AFP-fotograf på stedet siger, at dele af Hotel Intercontinental står i flammer.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie