Over 150 personer idømt fængselsstraf for at mindes Navalnyj
Aleksej Navalnys uventede død i en alder af 47 år i straffekolonien - hvor han ifølge menneskerettighedsgrupper og vestlige iagttagere var indsat efter skueprocesser, som skulle sætte en stoppe for hans kritik af korruption og magtmisbrug i Moskva - har vakt international harme. Foto: Hollie Adams/Reuters
I Sankt Petersborg har 154 personer fået domme på op til 14 dages fængsel for at gå på gaden for Navalnyj.
Mindst 150 personer er blevet idømt fængselsstraffe i Rusland for at mindes oppositionspolitikeren Aleksej Navalnyj.
Det skriver nyhedsbureauet AFP med henvisning til en lokal russisk domstol.
Tidligere har menneskerettighedsgruppen OVD-Info oplyst, at mindst 359 mennesker er anholdt i 30 forskellige russiske byer.
De fleste anholdelser er sket i den russiske hovedstad, Moskva, og i Sankt Petersborg. Navalnyjs politiske bevægelse stod stærkest i de to store byer.
Alene i storbyen Sankt Petersborg er 154 personer blevet idømt straffe på op til 14 dages fængsel.
Det skyldes, at de har demonstreret, efter at det kom frem, at Navalnyj er død i et russisk fængsel.
For eksempel var et par dusin demonstranter i Sankt Petersborg lørdag mødt op ved et monument for ofrene for politisk undertrykkelse i Sovjetunionen.
De fremmødte sang salmer og tændte lys. Der blev også lagt blomster og sat billeder frem af Aleksej Navalnyj.
Demonstranterne blev derefter anholdt.
Det skyldes, at det i Rusland i praksis er ulovligt offentligt at give udtryk for kritik af regeringen og præsident Vladimir Putin.
Der er blandt andet streng censur og regler for, at offentlige samlinger skal godkendes på forhånd.
Navalnys uventede død i en alder af 47 år i en straffekoloni - hvor han ifølge menneskerettighedsgrupper og vestlige iagttagere var indsat efter skueprocesser, som skulle sætte en stoppe for hans kritik af korruption og magtmisbrug i Moskva - har vakt international harme.
Pårørende til den afdøde Aleksej Navalnyj har endnu ikke set hans lig, og der hersker tvivl om, hvor det tilbageholdes.
De russiske myndigheder nægter ifølge uafhængige medier at udlevere liget til familien med henvisning til behov for yderligere undersøgelser.
/ritzau/
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie