Over 60 lande opfordrer Taliban til at lade folk slippe ud
Danmark er blandt en gruppe lande, der opfordrer Afghanistans nye herskere til at lade folk forlade landet.
Afghanere og udenlandske statsborgere, som ønsker at forlade Afghanistan efter at den islamistiske Taliban-bevægelse har overtaget magten i landet, skal have lov til at rejse ud.
Desuden skal lufthavne og grænseovergange holdes åbne.
Sådan lyder det i en fælles erklæring fra over 60 lande - deriblandt Danmark, som USA's udenrigsministerium har udsendt natten til mandag dansk tid.
- Dem, der sidder i magt- og autoritetspositioner over hele Afghanistan, har ansvaret for at beskytte menneskeliv og ejendom og for omgående genoprettelse af sikkerhed og civil orden, står der i erklæringen.
- Det afghanske folk fortjener at leve i sikkerhed, tryghed og værdighed. Vi i det internationale samfund er klar til at hjælpe dem, hedder det videre i erklæringen.
Krigere fra den islamistiske Taliban-bevægelse har i løbet af nogle få uger formået at erobre magten i Afghanistan. Dag efter dag er den ene store by efter den anden blevet indtaget af oprørerne. Kulminationen kom søndag med indtoget i hovedstaden Kabul.
I løbet af søndagen har der ifølge flere øjenvidner været kaotiske scener i lufthavnen i Kabul, hvor tusindvis er søgt til i håb om at få plads på et fly ud af landet.
En korrespondent fra det amerikanske public service-medie PBS oplyser, at hun har hørt adskillige beretninger om "desperate mennesker", der er kommet til skade i lufthavnen.
Billeder fra lufthavnen viser store menneskemængder, der har bevæget sig ud på landingsbanerne for at komme om bord på fly.
For de personer, der opgiver og beslutter sig for at forlade lufthavnen igen, venter et muligt nyt problem, fordi de skal passere kontrolposter, som Taliban har opsat.
PBS-korrespondenten betegner situationen som "et mareridt".
Søndag aften dansk tid lykkedes det for det danske forsvar at få en gruppe danskere og nordmænd ud af Afghanistan. Det oplyste forsvarsminister Trine Bramsen (S) på Twitter.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie