Pakistansk valg overskygges af flere bombeangreb
Parlamentsvalget i Pakistan var knapt gået i gang, før en bombeeksplosion lørdag morgen kostede mindst 11 personer livet nær et valgsted i landets største by, Karachi.
Kort efter detonerede en anden bombe ved et valgsted for kvinder i byen Peshawar, hvor otte meldes såret.
En lægelig kilde oplyser til nyhedsbureauet AFP, at 11 er døde og flere end 30 er sårede ved angrebet i Karachi.
Politiet i byen fortæller, at angrebet var rettet mod politikeren Amanullah Mahsud, som stiller op for partiet Awami Nationalparti.
- Målet for angrebet var en valgkandidat fra Awami Nationalparti. Han kørte i sin bil, da bomben eksploderede, siger Mazhar Nawaz, en højtstående politimand i byen.
Amanullah Mahsud slap uskadt fra stedet.
Taliban har flere gange op til valget truet med angreb for at holde indbyggerne i Pakistan fra stemmeurnerne, og tusindvis af sikkerhedsfolk er sat ind for afværge islamistiske angreb på valgdagen.
Også Peshawar i den nordvestlige del af landet blev ramt af en eksplosion, som sårede mindst otte mennesker. Her var målet tilsyneladende kvindelige vælgere.
- Bomben var placeret på en motorcykel. Flere blev såret og blandt dem politibetjente. Motorcyklen var parkeret uden for et valgsted for kvinder, siger Shafiullah Khan, en overordnet fra det lokale politi.
Over 100 mennesker har mistet livet op til valgdagen, men den islamistiske bevægelse har truet med at dræbe endnu flere, når de mere end 86 millioner pakistanerne kan afgive deres stemme frem til klokken 14 dansk tid.
Det ventes, at millioner af pakistanere vil trodse advarslerne fra Taliban og stemme ved valget, der markerer en historisk overgang i det uroplagede land.
Det er første gang siden selvstændigheden fra det britiske imperium i 1947, at en demokratisk valgt regering i Pakistan har siddet på magten i hele den femårige valgperiode.
Det gør valget historisk, at det således er en civil regering, der overdrager magten til en ny.
Tidligere premierminister Nawaz Sharif er favorit til at vinde valget som leder af centrum-højre partiet Pakistans Muslimske Liga (PML-N).
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie