Palæstinenser påkørte politimand og blev dræbt
En bølge af vold har siden begyndelsen af oktober rystet Israel og Vestbredden. 80 er blevet dræbt på en måned
En palæstinenser sårede onsdag en israelsk grænsebetjent ved at køre ind i ham med en bil nær byen Hebron på Vestbredden. Palæstinenseren blev dræbt af israelske styrker efter angrebet, hedder det i en meddelelse fra politiet.
- Efter at han kørte ind i en grænsebetjent blev "terroristen neutraliseret ... elimineret", hedder det.
En bølge af vold har siden begyndelsen af oktober rystet Israel og Vestbredden. Ni israelere og 69 palæstinensere samt en arabisk israeler er blevet dræbt under urolighederne.
Mange af angrebene er forløbet efter samme mønster, hvor en palæstinenser med kniv har stukket en israeler, hvorpå palæstinenseren - i mange tilfælde - er blevet skudt og dræbt af israelske sikkerhedsstyrker.
Konflikten udspringer af en bekymring hos palæstinenserne om, at jøderne trænger sig på ved Al-Aqsa-moskeen, som jøder må besøge, men ikke benytte som bedeplads.
Den israelske premierminister, Benjamin Netanyahu, har i den forgangne måned holdt møder med både den tyske forbundskansler, Angela Merkel, og den amerikanske udenrigsminister, John Kerry, om, hvordan konflikten kan dæmpes.
Muslimer i Jerusalem har demonstreret over, at stadig flere jøder kommer ved Al-Aqsa-moskeen, hvor nogle af dem beder, hvilket er i strid med den gældende lovgivning for området.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie