Pence kræver strengere sanktioner mod Maduros Venezuela
Den amerikanske vicepræsident varsler nye tiltag mod Venezuela forud for latinamerikansk topmøde.
USA's vicepræsident, Mike Pence, gør det fredag klart, at han ønsker flere sanktioner mod kriseramte Venezuela.
Sanktionerne skal isolere præsident Nicolas Maduro og hans administration yderligere, lyder det fra vicepræsidenten.
Meldingen fra Pence kommer forud for et planlagt topmøde i Peru med ledere af de latinamerikanske lande.
Fredag mødtes Pence med repræsentanter for den venezuelanske opposition i Lima.
Nicolas Maduro er ikke selv inviteret til topmødet, der skal finde sted fredag og lørdag.
De fleste lande i regionen er enige om, at der skal sættes hårdt ind mod styret i Caracas. Samtidig er de dog bekymrede for, at yderligere sanktioner vil betyde, at mange venezuelanere vil flygte ud af landet.
Mike Pence sagde på fredagens møde, at han er kommet til Lima med et "budskab om yderligere sanktioner, yderligere isolation og yderligere diplomatisk pres" mod Venezuela.
USA har allerede indført sanktioner mod Nicolas Maduro og mange af præsidentens topembedsmænd.
Seneste artikler
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Efter brandulykke: Sådan skal de ansatte hjælpes videre
Efter redegørelse: - Det kunne jeg have fundet på nettet
Mest læste artikler
Efter stor eftersøgning: Mand fundet livløs i vandet
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned