Piraterne røvede skibet, før de slap væk. Et af besætningsmedlemmerne blev såret, mens en anden mand er savnet. Der var i alt otte bevæbnede pirater med i angrebet mod skibet, som havde 14 mand om bord.
Der er endnu ikke nogen meldinger om et eventuelt krav om løsesum, ligesom det savnede besætningsmedlems skæbne er uvis.
Det angrebne skib er hollandsk-ejet og havde kastet anker tæt på kysten.
Angrebet er det seneste i en lang række ved Nigerias kyst. For to uger siden blev en kaptajn og en maskinmester skudt og dræbt af pirater. Det voldsomme angreb mod et fragtskib fandt sted omkring 110 sømil ud for Nigerias kyst.
Flere eksperter sagde i den forbindelse, at mens der indtil videre hovedsageligt har været fokus på piraternes hærgen ved Afrikas Horn, skal der nu også holdes øje med det tiltagende pirateri ved kontinentets vestkyst.
I 2011 blev otte skibe kapret og 10 skibe angrebet og bestjålet af pirater, før de blev sat fri igen. To andre piratangreb mod skibe mislykkedes i Guinea-Bugten ud for Benin, der ligger ved siden af Nigeria. Det skal sammenlignes med, at der ikke var angreb i 2010.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie