Politi angriber rasende kurdere med vandkanoner og tåregas
Tyrkisk politi angriber kurdiske demonstranter i byen Diyarbakir. Det sker som led i regeringens hårde offensiv mod dele af oppositionen. Foto: Ilyas Akengin/Ritzau Scanpix
Ilyas Akengin/Ritzau Scanpix
Uro i den overvejede kurdiske by Diyarbakir efter afsættelse af borgmestre. Kurdere kalder fyringer for kup.
Kampklædt politifolk havde tirsdag sat vandkanoner og tåregas ind for at sprede demonstranter i den overvejende kurdiske by Diyarbakir i den sydøstlige del af Tyrkiet.
Deltagerne i protesterne er rasende over, at den tyrkiske regering har afsat tre kurdiske borgmestre - deriblandt borgmesteren i Diyarbakir.
Borgmestrene tilhører Det Kurdiske Folks Demokratiske Parti (HDP). De blev afsat mandag og erstattet af tyrkiske embedsmænd. Over 400 mennesker blev samtidig anholdt mistænkt for at støtte separatister.
HDP betegner det som et kup.
Diyarbakir er den største by i det sydøstlige Tyrkiet. Flere gange i løbet af eftermiddagen har politiet sat vandkanoner ind mod grupper af demonstranter, som rundt i gaderne forsøgte at skærme sig.
Flere kunne ses lave V-tegn.
Kampklædte politifolk brugte deres stave mod demonstranter, der flygtede gennem gaderne.
Demonstranterne havde forsamlet sig foran byens rådhus. Det blev spærret af med metalhegn, efter en statslig administrator mandag blev indsat som fungerende borgmester.
- I kan i dag se et regime, der benytter sig af pres og forfølgelse, siger HDP's leder, Sezai Temelli, til journalister, der har samlet sig omkring ham på en gade i Diyarbakir.
Tyrkiets regering siger, at de afsatte borgmestre i byerne Diyarbakir, Van og Mardin, har begået forskellige forbrydelser. Blandt andet at være medlem af en organisation, der virker ved terror og spreder ekstrem propaganda.
De tre borgmestre blev valgt i marts.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie