I foråret fik Portugal et kriselån fra EU og IMF - Den Internationale Valutafond - på 78 milliarder euro som hjælp til at få landets ringe økonomi på fode igen.
Det var måske for lidt.
Nu siger Carlos Pina, der som finansminister i den daværende socialistiske regering i Lissabon var med til at forhandle det store lån på plads, at lånet muligvis ikke er stort nok.
Der kan mangle 25 milliarder euro, godt 186 milliarder kroner.
- Der er risiko for, at 78 milliarder euro ikke er tilstrækkeligt. Der kan komme til at mangle fra 20 til 25 milliarder euro, siger han.
Flere økonomer har også sagt. at Portugal kan få brug for flere penge.
Det hænger blandt andet sammen med, at offentlige virksomheder har en meget stor gæld, som de har svært ved at blive af med, da der er store problemer på deres traditionelle markeder på grund af eurokrisen i blandt andet Italien og Spanien.
Pina siger, at krisepakken på de 78 milliarder blev forhandlet på plads med den forventning, at de offentlige virksomheder havde adgang til andre markeder.
Men situationen er forandret nu, påpeger Pina.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Fede overskud og millionløn. Hvor er moralen?
Nu kan du stemme i alle kategorier
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro