Kreditvurderingsbureauet Fitch har nedgraderet Portugal til status BB+ på grund af en negativ udvikling i landets gæld og dårlige økonomiske udsigter.
Fitch siger, at vurderingen kaster yderligere negative skygger over landets økonomi, hvilket betyder, at en yderligere nedgradering kan være forestående.
Portugals "store budgetmæssige ubalance, høje grad af gældsætning i alle sektorer og en ugunstigt makroøkonomisk udsigt" ligger bag nedgraderingen, skriver Fitch.
Den Internationale Valutafond, IMF, og EU måtte tidligere i år hjælpe Portugal ud af landets gældsproblemer med en hjælpepakke til 580 milliarder kroner.
Fitch vurderer, at Portugals BNP vil mindskes med 3 procent i 2012, hvilket gør det svært for landets nye centrum-højre regering at stabilisere de offentlige finanser.
Kreditvurderingsbureauet hæfter sig dog ved, at Portugals regering har forpligtet sig på at følge de reformkrav, som EU og IMF's hjælpepakken skitserede. Portugiserne ser ud til at nå målet om at holde det offentlige underskud på 5,9 procent af BNP i 2011.
Regeringens 2012-budget, der indeholder "betydelige udgiftsbesparelser hovedsageligt på pensioner og offentlige lønninger", betyder, at målet om et budgetunderskud på 4,5 procent af BNP er realistisk, skriver Fitch.
- Budgettet er veltilrettelagt og baseret på rimelige BNP-skøn, skriver kreditvurderingsbureauet.
Portugals statsgæld forventes at stige fra 93,3 procent af BNP i slutningen af 2010 til 116 procent af BNP i slutningen af 2013, skriver Fitch, der mener, at Portugals banker er i fare, da "de låner til en af de mest forgældede private sektorer i Europa".
Fitch forudser af den grund, at bankerne vil få brug for ny hjælp fra Den Europæiske Centralbank.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie