Putin besøger sin Ukraine-bekymrede ven sydpå
Ruslands præsident, Vladimir Putin, står her sammen med sit kasakhiske modstykke, Kassym-Jomart Tokajev, under besøg i Astana, Kasakhstans hovedstad. Foto: Turar Kazangapov/Reuters
Putin besøger Kasakhstans præsident, som har advaret mod yderligere eskalering i Ukraine.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er ankommet på et to dage langt besøg i Kasakhstan onsdag.
Kasakhstan er medlem af den russisk-ledede CSTO-sikkerhedsalliance.
Men landet har tidligere udtrykt bekymring over krigen i Ukraine.
Netop Ukraine-krigen ventes at være på dagsordenen under besøget.
Den kasakhiske præsident, Kassym-Jomart Tokajev, sagde i et interview med den russiske avis Isvestija forud for besøget, at han støtter "fredelig dialog":
Han nævnte dog ikke specifikt Ukraine.
I en statslig kasakhisk avis roste Putin Kasakhstans "kulturelle, spirituelle og moralske værdier", som ifølge den russiske leder ligger tæt på de værdier, man har i Rusland.
Han sagde, at han er klar til yderligere at udvikle de "venskabelige relationer" mellem de "allierede" lande.
Russiske statsmedier har vist billeder af Putins fly, der er landet i Kasakhstans hovedstad, Astana, onsdag.
Der har dog været visse problemer på handelsfronten mellem de to lande i de senere måneder.
Moskva forbød således dele af kasakhisk landbrugseksport, dagen efter at det centralasiatiske land afviste at slutte sig til BRIKS-alliancen.
Putin har gjort det til et vigtigt russisk mål at udvide alliancen af økonomier på vej frem og har fremhævet samarbejdsgruppen som en vigtig modvægt til det, som den russiske præsident kalder vestligt "hegemoni" - altså uberettiget dominans.
I september opfordrede Tokajev til en fredelig løsning på konflikten i Ukraine.
Han advarede om, at det kan få "uoprettelige konsekvenser for hele menneskeheden", hvis den eskaleres yderligere.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie