Putin og Medvedev førte optoget af arbejdere gennem Moskvas gader, hvor der var bannere, russiske flag og orkestermusik.
Det er første gang i mange år, at en russisk præsident har deltaget i fejringen af 1. maj i landets hovedstad. Sidste gang det skete, var da den nu afdøde Boris Jeltsin gik med i marchen tilbage i 1990'erne.
Ifølge det russiske politi deltog mere end 120.000 mennesker i optoget, hvilket svarer til det antal mennesker, der har deltaget i anti-Putin demonstrationer over de sidste måneder.
Demonstranterne er utilfredse med det russiske valg den 4. marts, som mange mener var gennemsyret af valgfusk. Det samme påstås om flere af de regionalvalg, der blev holdt samtidig med præsidentvalget.
Efter valget vender Putin nu tilbage til præsidentposten efter fire år som premierminister. I de fire år, hvor Medvedev har været præsident, var han i manges mening blot en sædefylder for Putin.
Siden valget har Putin været under pres fra oppositionen.
Under en tale til parlamentet i marts opfordrede han til samling efter det omstridte valg. Oppositionen svarede igen ved at udvandre midt i talen.
Rusland har været gennem en "spændt" periode med "opildnede følelser og politiske kampe", sagde Putin og understregede, at det nu er på tide, at alle arbejder sammen.
- Logikken i et modent demokrati er, at valgene slutter, og derefter begynder en ny og langt vigtigere periode med fælles arbejde, lød det fra Putin, der først bliver taget i ed som Ruslands nye præsident den 7. maj.
Som et varsel om, at Putins præsidentperiode muligvis ikke bliver helt så let som de tidligere, udvandrede stort set samtlige 64 parlamentarikere fra partiet Et Retfærdigt Rusland fra salen.
Efter deres mening gav Putin et flabet svar på et spørgsmål om en partifælle, der dengang sammen med flere andre havde sultestrejket i 26 dage i protest mod valgfusk.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie