Putin og Trump kåret som verdens mest magtfulde personer
Præsident Putin "lægger ikke under for de konventionelle globale normer, og hans rækkevidde er forstørret de seneste år", lyder det blandt andet fra magasinet Forbes, der for fjerde år i træk har kåret den 64-årige russiske leder som verdens mest magtfulde person. Foto: Free/Adrian Hancu
Free/Adrian Hancu
Sidste års nummer to, præsident Obama, rykker ned på en 48.-plads i Forbes årlige liste over mest magtfulde.
Ruslands præsident, Vladimir Putin, er af magasinet Forbes kåret som den mest magtfulde person i verden for fjerde år i streg.
Lige efter kommer USA's kommende præsident, rigmanden Donald Trump, og Tysklands kansler, Angela Merkel, indtager tredjepladsen.
- Ruslands præsident har brugt sit lands indflydelse på snart sagt hvert et hjørne af kloden, skriver det amerikanske erhvervsmagasin i begrundelsen.
- Lige fra moderlandet til Syrien og det amerikanske præsidentvalg (Rusland mistænkes for at stå bag flere hackerskandaler under valgkampen, red.) bliver Putin ved med at få, det han vil have.
Den 64-årige russiske leder "lægger ikke under for de konventionelle globale normer, og hans rækkevidde er forstørret de seneste år", står der endvidere.
Om Trump, der er rykket op fra en 75.-plads, skriver Forbes, at den kommende præsident "tilsyneladende er immun over for skandaler, har begge kamre i Kongressen på sin side og en personlig milliardformue".
Fjerdepladsen er indtaget af Kinas præsident, Xi Jinping. Og femtepladsen går til den katolske kirkes overhoved, pave Frans.
Sidste års andenplads, USA's afgående præsident, Barack Obama, er denne gang røget ned på en 48.-plads.
Forbes sammensætter listen over indflydelsesrige personer ud fra hundredvis af kandidater fra hele verden.
Listen er i år på 74 i alt.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie