Regeringspartiet i Aserbajdsjan vinder valget sikkert
Aserbajdsjans regerende parti sætter sig på 70 af parlamentets 125 pladser, siger valgkommission.
Partiet Jeni Aserbajdsjan har vundet et flertal af de 125 pladser i Aserbajdsjans parlament, meddeler den centrale valgkommission, efter at stemmerne fra søndagens parlamentsvalg er talt op.
Partiet er loyal over for præsident Ilham Alijev.
Masahir Panakhov, formand for valgkommissionen, læste vinderne fra hver af de 125 valgdistrikter op, og det er ud fra denne oplæsning, at Reuters noterer sig, at Jeni Aserbajdsjan, der betyder Nyt Aserbajdsjan, har vundet mindst 70 mandater.
En stribe mindre partier og uafhængige, der er loyale over for det store parti, har sat sig på stort set resten af pladserne.
Dermed har præsident Alijev sat sig solidt på magten i Kaukasus-republikken, men der er rynkede øjenbryn rundt omkring.
For internationale observatører og menneskerettighedsgrupper kaster tvivl om, hvorvidt valget er foregået ordentligt.
Nyhedsbureauet AFP skriver, at grupperne beskylder regeringen for at have fængslet politiske modstandere, ligesom flere partier har fået deres muligheder for at føre en regulær valgkamp begrænset.
De ledende oppositionspartier Det Nationale Råd for Demokratiske kræfter (NCDF), Musavat-partiet og Aserbajdsjans Demokratiske Parti boykottede alle valget.
Alijev har været ved magten siden 2003, og ingen af de valg, der siden da er blevet afholdt i Aserbajdsjan, er blevet anerkendt som frie og retfærdige af internationale observatører, skriver AFP.
Over 700 kandidater fra en snes partier stillede op til valget for at blive valgt til fem år som parlamentariker.
Der var 5,9 millioner registrerede vælgere.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie