Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC) oplyser, at en af dets franske medarbejdere er blevet bortført i den krigshærgede Darfur-region i det vestlige Sudan.
Bortførelsen af Gauthier Lefevre fandt sted torsdag, oplyser ICRC i en erklæring. Organisationen ved ikke, hvem bortførerne er, eller hvad deres motiver måtte være.
Darfur har været skueplads for en bølge af bortførelser i år. De bliver altovervejende begået af unge bevæbnede mænd, der kræve løsepenge.
Bortførelsen af Lefevre kommer blot få dage efter, at en irsk og en ugandisk nødhjælpsarbejder fra organisationen Goal blev frigivet efter over 100 dages fangenskab i Sudans Darfurregion.
Nødhjælpsorganisationer oplyser, at de i stigende grad bliver mødt af en fjendtlig holdning i Darfur efter, at Den Internationale Straffedomstol i marts udstedte en anholdelsesordre på Sudans præsident, Omar Hassan al-Bashir. Han er anklaget for at stå bag en række krigsforbrydelser i provinsen Darfur.
FN skønner, at 300.000 mennesker har mistet livet under konflikten i Darfur, og at 2,7 millioner mennesker er drevet på flugt.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie