Nej-siden ville vinde en overvældende sejr, hvis der var folkeafstemning i Norge om, hvorvidt landet skulle blive medlem af EU.
En ny meningsmåling fra analyseinstituttet Synovate viser, at hele 72 procent siger nej til norsk medlemskab af unionen, mens kun sølle 12 procent siger ja.
Målingen er den dårligste for ja-siden i Norge i meget lang tid, skriver Dagbladet.
- Dette er en monstermåling. For ja-siden er dette som at tage monsterbakken i Tour de Ski (stort langrendsløb, red.) uden skistave, siger Henning Olaussen, som er lederen af den norske nej-bevægelse, "Nej til EU".
Til og med det konservative Høyre, det arbejder for, at Norge hurtigst muligt får EU-medlemskab på grund af landets erhvervsliv, siger 65 procent af vælgerne nej.
Partiets EU-ordfører, Nikolai Astrup, mener, at man må tolke målingen i lyset af den økonomiske krise blandt flere af EU-landene, herunder gældsplagede Grækenland og Italien.
- Vi har et betydeligt arbejde at gøre, indrømmer han.
Nordmændene har to gange før stemt imod at blive en del af EU. Det skete i 1972 og i 1994.
Første gang Norge søgte om medlemskab, var i 1972 i forbindelse med EF?s optagelse af Danmark, Storbritannien og Irland. Anden gang var i 1994 i forbindelse med EU?s udvidelse med Sverige, Finland og Østrig.
Norge er ikke medlem af EU, men indgår i et tæt samarbejde med EU gennem EØS-samarbejdet; Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.
/ritzau/NTB
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie