Rusland anholder ukrainsk konsul i Skt. Petersborg
Den ukrainske konsul blev tilbageholdt på fersk gerning i Skt Petersborg, da en russisk borger var ved at overdrage ham hemmelige dokumenter om politiet og efterretningstjenesterne, lyder det fra den hemmelige tjeneste FSB. (Arkivfoto) Foto: Anton Vaganov/Reuters
Anton Vaganov/Reuters
Ukrainsk diplomat beskyldes for forsøg på at skaffe sig adgang til hemmelige oplysninger i Rusland.
Den russiske efterretningstjeneste FSB har tilbageholdt en ukrainsk diplomat i Skt. Petersborg. Det oplyser tjenesten til nyhedsbureauet Interfax.
Diplomaten Oleksandr Sosoniuk skal ifølge FSB have forsøgt at skaffe sig adgang til hemmelige oplysninger fra politiets databaser.
Det skal han have gjort med hjælp fra en russisk borger.
Diplomaten, der er tilbageholdt, er konsul på det ukrainske generalkonsulat i Skt. Petersborg.
Tilbageholdelsen skete fredag. Den stod på i flere timer, oplyser Ukraine regering.
Ifølge det russiske nyhedsbureau Tass blev Sosoniuk grebet på fersk gerning. Det skete, da han "modtog klassificerede data fra de russiske politimyndigheders databaser".
- Det er uforeneligt med en status som diplomat og er af en åbenlyst fjendtlig natur mod den russiske føderation. Det skriver FSB.
Det antydes, at diplomaten vil blive udvist af landet.
Det holder sig inden for Wienerkonventionen, der garanterer immunitet for diplomater. Det skriver Tass. Et land kan til enhver tid underrette et andet land om, at dets diplomat er persona non grata. Altså ikke ønsket i landet.
Tilbageholdelsen kommer, mens der er voksende spændinger mellem Ukraine og Rusland.
Ukraine siger, at Rusland har sendt titusinder af soldater til Ukraines østlige grænse og halvøen Krim.
Det har vakt uro i Ukraine, at Rusland forsøger at puste til en konflikt i det østlige Ukraine. Her har prorussiske militser siden 2014 haft kontrol over det meste af området. Det skete efter en blodig konflikt, som kostede mange tusinde livet.
Samtidig annekterede Rusland Krim, der var en del af Ukraine.
Dengang blev Rusland beskyldt for tage del i konflikten. Det blev mødt med vestlige sanktioner.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie