Rusland og Kina indleder militær øvelse i Øsersøen
Fartøjer fra den russiske og den kinesiske flåde øver sig i øget samarbejde til søs.
Rusland og Kina indledte fredag en fælles militærøvelse i Østersøen, skriver det finske nyhedsbureau FNB.
Det er første gang, at Kina og Rusland, som har gennemført årlige fælles militære øvelser siden 2012, holder øvelse i Østersøen, oplyser det britiske medie BBC.
Det russiske forsvarsministerium siger, at militærøvelsens intensive fase begynder i næste uge.
I manøvren deltager fartøjer og fly fra den russiske flåde samt fartøjer fra den kinesiske flåde. De skal blandt andet øve øget samarbejde til søs.
Ifølge BBC er der tre kinesiske fartøjer i Østersøen. Tidligere på ugen sejlede tre kinesiske flådefartøjer gennem dansk farvand på vej til øvelsen.
Det kinesiske nyhedsbureau Xinhua rapporterer, at den anden del af militærøvelsen løber af stabelen i Det Japanske Hav i september.
Militære analytikere siger til FNB, at den militære manøvre en del af en bred international udvikling. Den pensionerede brigadegeneral og forsker Juha Pyykönen siger, at den fælles manøvre ikke i sig selv indebærer nogen betydningsfuld ny udvikling.
- I det store og hele er der ikke tale om noget nyt - ud over øvelsens placering i vores nærområde, siger han.
Han tilføjer dog, at de seneste års udvikling - som russernes annektering af Krim og krigen i Ukraine - har medført, at Ruslands militære tyngdepunkt i stigende grad rykkes mod vest.
Han siger videre, at det russisk-kinesiske samarbejde er et udtryk for en vilje til at imødegå USA's militære magt.
Alle landene omkring Østersøen er medlemmer af den vestlige forsvarsalliance Nato.
Seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier Flemming Splidsboel Hansen siger til Ritzau, at øvelserne har fået et andet og mere aggressivt skær.
Rusland har tidligere deltaget i øvelser med Kina i Det Sydkinesiske Hav. Men russerne har takket nej til øvelser, der var aggressive.
- Men nu ser vi, at de i stigende grad engagerer sig i hinandens respektive konflikter. Og nu kommer Kina altså ind i Østersøen, siger Flemming Splidsboel.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie