Rusland og Tyrkiet rykker tættere på hinanden
Ruslands præsident, Vladimir Putin (t.v.), giver hånd til Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, under fredagens møde i Moskva. Foto: AP/Alexander Zemlianichenko
AP/Alexander Zemlianichenko
For kort tid siden var der kold luft mellem Putin og Erdogan. Nu er alle spor af fjendskab helt forsvundet.
Konflikten i Syrien var blandt emnerne på dagsordenen, da Tyrkiets præsident, Recep Tayyip Erdogan, fredag besøgte sin russiske kollega, Vladimir Putin, i Moskva.
De to lande er trådt ind som garanter for den våbenhvile, der er indført, og stod bag fredsforhandlingerne i Kasakhstan i januar og februar. En ny runde forhandlinger bliver efter planen indledt i næste uge.
- En fælles indsats fra Rusland, Tyrkiet og Iran opretholder i det store hele våbenhvilen i Syrien. Volden er også nedbragt betydeligt, siger Putin ifølge det russiske nyhedsbureau Tass på et fælles pressemøde efter mødet med Erdogan.
Den tyrkiske leders besøg er en chance for at styrke forholdet til Rusland.
Det er ellers ikke længe siden, at der herskede en fjendtlig stemning mellem de to ledere.
Forholdet mellem de to lande blev yderst køligt, da Tyrkiets luftvåben skød et russisk kampfly ned på grænsen mellem Syrien og Tyrkiet i 2015.
Men siden har Erdogan undskyldt over for Putin, og i dag fremstår de to ledere som betydelige spillere i den syriske konflikt, lyder det i en analyse fra tv-stationen CNN.
Erdogans fokus er på at fremme Tyrkiets interesser i Syrien, om muligt på bekostning af kurderne. Og sikre en tyrkisk rolle i generobringen af Raqqa, som er den militante gruppe Islamisk Stats hovedby i Syrien.
Desuden vil han gøre USA's nye regering opmærksom på, at der er et alternativ til amerikansk lederskab i Mellemøsten.
- De har helt forskellige dagsordener, og på trods af det har deres forhold forbedret sig bemærkelsesværdigt alene i de seneste måneder, siger James Nixey, der er leder af Rusland- og Eurasia-programmet i tænketanken Chatham House, til CNN.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie