Ruslands opposition sender bredside mod Putin for at svigte sikkerhed

De russiske myndigheder har sigtet fire personer for angrebet i Ruslands hovedstad, Moskva, i fredags, da mindst 137 personer blev dræbt under en skudmassakre i en koncerthal.

Islamisk Stat (IS) har taget skylden, men Rusland vil fortsat ikke sige, at den militante islamiske gruppe stod bag.

Til gengæld begynder kritikere at skyde løs på Kreml for ikke at kunne beskytte landet.

Massakren skete, efter at USA den 7. marts advarede Rusland om, at USA "overvåger rapporter om, at ekstremister har umiddelbare planer om at ramme forsamlinger i Rusland, herunder koncerter", skriver AFP.

USA siger nu, at det tror på erklæringen fra IS, der tager skylden.

Tre dage før attentatet sagde Ruslands præsident, Vladimir Putin, til sine efterretningschefer, at USA's advarsel var "provokerende" og "afpresning". Den skulle "intimidere og destabilisere samfundet".

Mandag eftermiddag havde Putin stadig ikke nævnt noget om IS. Dmitrij Peskov, Kremls talsmand, sagde, at der ikke kommer kommentarer om IS, så længe angrebet undersøges.

Men Putin har nævnt Ukraine. Han har sagt, at de fire sigtede forsøgte at flygte mod "Ukraine".

Marija Zakharova, talskvinde for Ruslands udenrigsministerium, havde mandag et indlæg i avisen Komsomolskaja Pravda.

- Hør efter - et spørgsmål til Det Hvide Hus: Er I sikre på, at det er IS? Skulle I måske tænke det igennem igen?

Hun mener, at USA spreder en historie om IS for at dække over sin "afdeling" i Kyiv, Ukraines hovedstad.

Det er imidlertid ikke alle russere, der peger fingeren mod Ukraine.

Oppositionen peger fingeren mod Kreml.

- Det, der er slående her, er sikkerhedstjenestens katastrofale inkompetence, siger Ivan Zjdanov ifølge AFP.

Han er tidligere leder af den afdøde oppositionsleder Aleksej Navalnyjs antikorruptionsfond.

Putin var spion i efterretningstjenesten KGB under Sovjetunionen. Inden han blev præsident i år 2000, var han chef for FSB, KGB's efterfølger.

Da han blev præsident, lå Rusland i krig med oprørere i republikken Tjetjenien, og i Putins første præsidentår var Rusland ramt af store attentater mod blandt andet et teater og en skole.

Hundredvis blev dræbt.

Derefter begyndte han ifølge AFP at fjerne borgerrettigheder. Han slog ned på oppositionen og kaldte det kamp mod terror.

- I årtier har vi fået fortalt, at vore rettigheder blev begrænset på grund af sikkerhed, skriver Zjdanov på det sociale medie Telegram.

- Men terrorangreb stopper ikke. Og FSB har travlt med alt andet end sit direkte ansvarsområde. Den dræber politiske modstandere, spionerer mod egne borgere og retsforfølger personer, som er imod krigen.

Flere andre Putin-kritikere siger det samme. FSB bruger sine kræfter forkert.

- De er ikke i stand til at gøre noget nyttigt. De kan kun beskytte det kriminelle regime mod dets borgere, ikke borgerne mod kriminelle, siger Dmitrij Gudkov, tidligere parlamentariker, der nu er i oppositionen.

Mikhail Khodorkovskij, tidligere oliemilliardær og nu i eksil, skriver på sociale medier, at angrebet viser, at Kremls sikkerhedsapparat er "impotent".

/ritzau/