Sundhedsmyndighederne i Schweiz har besluttet at begrænse anvendelsen af vaccinen mod den frygtede H1N1-influenza. Det sker, fordi der ikke findes tilstrækkelig dokumentation for, hvordan de udsatte grupper reagerer på vaccinen.
Beslutningen medfører, at gravide, mindreårige og personer over 60 år nu ikke vil blive vaccineret med influenzamedicinen Pandemrix fra det britiske firma Glaxo Smith Kline.
Vaccinen er den samme, som de danske myndigheder har købt ind.
- På grund af dette har vi endnu ikke givet tilladelse til brug af Pandemrix til gravide kvinder, børn under 18 år og voksne over 60 år, lyder det i en erklæring fra den schweiziske lægemiddelstyrelse Swissmedic.
Styrelsen anbefaler i stedet en anden influenzavaccine fra den schweiziske medicinalgigant Novartis, som skulle være sikker at anvende på både børn og voksne.
Begge vacciner, Pandemrix og Focetria, er godkendt af Det Europæiske Medicinalagentur.
- I overensstemmelse med dette anbefaler vi Focetria til voksne og børn, der er ældre end seks måneder, meddeler Swissmedic.
Verdenssundhedsorganisationen (WHO) anbefaler, at det først og fremmest er sundhedspersonale, der bliver vaccineret, efterfuldt af udsatte grupper som gravide og mindreårige børn.
De danske sundhedsmyndigheder har købt Pandemrix nok til at vaccinere 1,55 million danskere i løbet af vinteren.
Næsten 5000 mennesker er døde af H1N1-influenza på verdensplan, siden den blev opdaget i april, viser tal fra WHO.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Nye krimier afslører landsdelens mørke hemmeligheder
Direktør langer ud efter havbrugskritikere: – De er direkte onde
Vil du have indflydelse på de nye skoledistrikter? Her er fristen
Lokale vil have havbrug væk: – Vi bader i fedtemøg
Fejø manglede en læge – så kom der to
Mest læste artikler
Brand i sukkerfabrik
Tom bil på Farøbroen: Eftersøgning fortsætter mandag
Fundet livløs i rabatten: Cyklist fløjet til Rigshospitalet
Stjal 450.000 fra gymnastikfolk og tipsklub
Truede med at skyde bekendt: Fandt våben hos kvinde