Seks dræbt i frisørskyderi i Californien

Seks personer er dræbt og tre såret efter et skuddrama i Californien, oplyser politi i delstaten til lokale medier.

Skyderiet fandt sted i en frisørsalon i byen Seal Beach, der ligger syd for Los Angeles.

En talsmand for politiet siger til tv-stationen KCAL, at de tre såredes tilstand er alvorlig.

Politiet har anholdt en mand, der holdt for rødt i sin bil mindre end en kilometer fra gerningsstedet. Han er nu i myndighedernes varetægt.

Polititalsmanden siger, at der blev beslaglagt flere våben ved anholdelsen.

Der er ikke umiddelbart nogen oplysninger om motivet til skyderiet.

/ritzau/AP

Et skyderi i en frisørsalon i Californien har kostet seks mennesker livet og såret tre andre.

Offentliggjort Sidst opdateret