Selvkørende lastbil får debut på svensk landevej
Den selvkørende T-pod, der her vises frem i Detroit i 2018, skal i samarbejde med transportselskabet DB Schenker fragte varer i et svensk industriområde. Foto: Nova Safo/Ritzau Scanpix
Nova Safo/Ritzau Scanpix
En førerløs lastbil skal levere varer i et industriområde i Jönköping i det sydøstlige Sverige.
En selvkørende lastbil uden fører om bord kommer onsdag ud på den svenske landevej for allerførste gang.
Det meddeler svenske SVT og nyhedsbureauet Reuters.
Lastbilen er udviklet af den svenske virksomhed Einride og kaldes for T-pod.
Den skal fremover fragte varer for det tyske transportselskab DB Schenker på en kort strækning i et industriområde i Jönköping i det sydlige Sverige.
- Tilladelsen til at køre på offentlig vej er en kæmpe milepæl. Og det er et skridt i retning mod at kommercialisere selvstyret teknologi på vejen, siger Robert Falck, der er administrerende direktør i Einride.
Robert Falck har før haft en ledende stilling hos den svenske bilgigant Volvo.
Den førerløse lastbil er siden november blevet testet i et indhegnet område.
Den har nu fået tilladelse til at køre uden fører på offentlig vej. Der skal dog altid være en person i nærheden, der kan stoppe bilen, skriver SVT.
Ud over DB Schenker er Einride i kontakt med en række andre selskaber om at fragte varer. Det oplyser Robert Falck til Reuters.
Han afviser heller ikke et fremtidigt samarbejde med store lastbilproducenter.
- Da vi først og fremmest er en virksomhed, der står for software og drift, så betragter vi et partnerskab med en produktionsvirksomhed som en vigtig del til at fortsætte vores udvikling, siger den administrerende direktør.
Einride har allerede modtaget ordrer fra blandt andet den tyske supermarkedskæde Lidl samt Svenska Retursystem.
DB Schenkers administrerende direktør forklarer, at man har valgt svenske Einride over større etablerede virksomheder, fordi selskabet forener digitalisering og elektrificering på den bedste måde.
- Vi mener, at Einride er den bedste løsning for os lige nu, siger direktøren, Jochen Thewes, til Reuters.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie