Den demokratiske leder af Senatet i USA, Harry Reid, står fast på, at der skal etableres en offentlig sygesikring som led i en planlagt sundhedsreform.
Efter flere dages forhandlinger bag lukkede døre siger Reid, at den offentlige ordning skal stå som et alternativ til private sygeforsikringer, fordi det er den bedste måde at sænke udgifterne og sikre konkurrence.
Dog vil de amerikanske delstater få mulighed for at droppe den offentlige sygesikring i den samlede plan, hvis de beslutter sig for det.
Reids beslutning glæder mange liberale, som har anset det for afgørende for en ægte reform, at USA får en offentlig sygesikring.
Omvendt øger hans model risikoen for, at det mislykkes for Demokraterne at få en eller flere republikanere til at stemme for reformforslaget, når hele Senatet skal tage stilling til det.
Her kræves et kvalificeret flertal på mindst 60 af de 100 stemmer, og det kan komme til at knibe.
Republikaneren Olympia Snowe sluttede sig til de demokratiske medlemmer, da en version af forslaget var til afstemning i Senatets finansudvalg. Denne udgave var uden den offentlige komponent.
Reids opgave er at sammensmelte finansudvalgets forslag med sundhedsudvalgets udkast.
Det Hvide Hus oplyser, at præsident Barack Obama glæder sig over, at Harry Reid inkluderer en offentlig sygesikring i det endelig lovforslag i Senatet.
Sundhedsreformen skal sørge for, at alle amerikanere har adgang til en sygesikring, som de er i stand til at betale. Samtidig skal reformen medvirke til at tøjle de stærkt stigende føderale udgifter til sygesikringen.
I øjeblikket er 46 millioner amerikanere uden sygesikring.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie