Separatister: Vi har ikke udstyr til at skyde fly ned
- Vi har simpelt hen ikke det militære udstyr, som skal til for at skyde en Boeing ned, siger en oprørsleder.
Pro-russiske separatister i Ukraine siger, at de ikke råder over noget militært udstyr, som ville kunne skyde et passagerfly ned.
- Jeg kan sige en ting klart. Vi har simpelt hen ikke det militære udstyr, som skal til for at skyde en Boeing ned, og det gælder også for dette malaysiske fly, siger Aleksander Sakhartjenko, som er premierminister i den selvudråbte Donetsk Folkerepublik.
Regeringerne i Kijev og Washington beskylder ellers oprørerne for at stå bag nedskydningen af passagerflyet den 17. juli med et sofistikeret missilsystem, som de havde modtaget fra Rusland.
Men oprørerne afviser beskyldningerne. De beskylder i stedet det ukrainske militær for at have skudt flyet ned.
- Det er ret indlysende, at det var en provokation, der blev udført af de væbnede styrker i Ukraine for at stille Rusland og folkemilitsen i et dårligt lys, siger Miroslav Rudenko, som er en højtstående kommandant i oprørsstyrkerne.
En hollandsk havarikommission har slået fast, at flyet MH17 fra Malaysia Airlines, der med 298 om bord eksploderede i luften over det østlige Ukraine, blev gennemhullet af mange objekter i høj hastighed.
Der bliver ikke kastet nyt lys over skyldsspørgsmålet i den foreløbige rapport fra de hollandske havarieksperter.
- Vi undersøger årsagen til ulykken og ikke, hvem der er ansvarlig, siger Sara Vernooij, talskvinde for havarikommissionen, der har ansvaret for undersøgelsen.
Rapporten fremhæver, at Boeing 777-200-flyvet var klart flyvedygtigt, da det lettede i Amsterdam, og at besætningen om bord var "kvalificeret og erfaren."
- Der var ingen tekniske problemer, står der blandt andet i den 34 sider lange rapport.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie