Skøn fra OECD: Russisk vækst stabil - europæisk svag
Der ventes svag vækst i Europa i 2015, mens en række større lande som Rusland og USA får stabil vækst.
Rusland er nu begyndt at mærke konsekvenserne af de økonomiske sanktioner, som blandt andet EU og USA har indført mod Moskva som følge af krisen i Ukraine. Sådan har det lydt i nogen tid fra europæiske ledere.
Men kigger man på den seneste prognose for 2015 fra den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, over den forventede vækst i verdens lande, viser den, at Rusland står til at få "stabil vækst", mens det ser værre ud for Europa.
Væksten vil blive "svag" i EU næste år, mens det ser lysere ud for en række store lande, blandt andre Rusland og USA.
Det bekræfter den økonomiske samarbejdsorganisation, OECD, onsdag i sit seneste skøn for væksten i 2015.
De økonomiske hovedindikatorer peger på, at eurozonen "fortsat går i retning af et tab af momentum i væksten med stærkere signaler om en afmatning i Tyskland og Italien, lyder det fra OECD.
Frankrig ser dog ud til at få en stabil vækst, mens Storbritannien taber pusten en smule. Modsat Frankrig ligger briterne dog aktuelt på et relativt højt niveau.
I en række store lande ventes en "stabil vækst" i 2015, deriblandt Canada, USA, Brasilien, Kina og Rusland.
Det eneste land, som i prognosen ser ud til at opleve en egentlig fremgang, er Indien.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie