Skudsalve rammer dreng og bus i Uppsala
Ifølge politiet står det ikke klart, om der var passagerer på bussen, eller om den var tom under skudepisode. Foto: 12150 Caisa Rasmussen/Tt/Ritzau Scanpix
Et større antal skud blev affyret i Uppsala, og dreng blev ramt i benet. Hans tilstand er ukendt.
En dreng og en bus blev ramt, da flere skud blev affyret fredag i bydelen Gottsunda i Uppsala i Sverige.
Det meddeler svensk politi.
Det står ikke klart, hvor slemme skader drengen har fået.
Det vides heller ikke, om han var målet for skuddene.
- Vi kan bekræfte, at det er en yngre dreng under 18 år, der er blevet skudt, og vores foreløbige oplysninger er, at han er skudt i benet, siger Mats Länn, vagthavende i den svenske politiregion Mitt.
- Men vi er stadig ved at danne os et billede af, hvad der er sket, og om denne person blev skudt, fordi man sigtede på ham, eller fordi han befandt sig på det forkerte sted.
På stedet kan man se, at adskillige skud er blevet affyret, og at en bus er ramt af flere skud.
Ifølge politiet står det ikke klart, om der var passagerer på bussen, eller om den var tom.
Meldingen om skudepisoden kom ind via "et stort antal" opkald. Ifølge SVT kom den første melding klokken 17.42.
- Der kom flere opkald, og en anmelder opfattede det sådan, at det var 20-30 skud, som blev affyret, og at det var en form for automatbeskydning, siger Mats Länn.
/ritzau/TT
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie