Socialdemokrater i EU ønsker hollænder som kommissionsformand
Frans Timmermans lytter til en taler på de europæiske socialdemokraters kongres i Portugal. Foto: Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
Patricia De Melo Moreira/Ritzau Scanpix
Den nuværende næstformand for EU-Kommissionen Frans Timmermans udpeges som kandidat som kommissionsformand.
På et møde lørdag i Lissabon vil de socialdemokratiske partier i EU udpege hollænderen Frans Timmermans som deres kandidat til posten som EU's kommissionsformand.
Timmermans er for øjeblikket næstformand i EU-Kommissionen.
Han håber på at afløse Jean-Claude Juncker som kommissionsformand efter valget til Europa-Parlamentet i maj.
Timmermans er kendt som en stærk og skarp kommunikator. Hans nærmeste rival til topposten i Kommissionen er tyskeren Manfred Weber, der repræsenterer Det Europæiske Folkeparti, som samler en række konservative partier i EU.
- Det er et valg mellem Manfred Weber fra Bayern og Frans Timmermans fra Europa.
Det sagde den tyske generalsekretær for de europæiske socialdemokrater, Achim Post, ved åbningen af partimødet fredag.
- Frans, vi stoler på dig, og du kan stole på os.
Den 57-årige Timmermans er uden modkandidat hos de europæiske socialdemokrater, der kalder sig Partiet for Europæiske Socialister (PES). De danske socialdemokrater er en del af PES.
En tidligere kandidat, Slovakiets Maros Sefcoviv, valgte at trække sig inden afstemningen.
Valget til Europa-Parlamentet i maj kan blive en vanskelig opgave for de europæiske socialdemokrater. I en række medlemslande er partierne gået tilbage på bekostning af højreekstreme og nationalkonservative partier.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie