Blandt dem er udenrigsminister Villy Søvndal, der ellers leder det gamle freds- og antiatomvåbenparti, SF. Men nu kalder han det "uproblematisk" at godkende rapporten.
- Vi konstaterer den virkelighed, at Nato er en atommagt. Og så tilslutter vi os i øvrigt tanken om nedrustning på atomområdet.
- Det passer mig helt fint både at tage virkeligheden til efterretning - og så spørge, hvordan man ændrer den i den retning, man gerne vil, siger Søvndal på et pressemøde i forbindelse med Nato-topmødet i Chicago.
Rapporten om Natos atomvåben er en slags lageropgørelse over, hvilke typer våben Nato har til rådighed. Her hedder det blandt andet, at "så længe der eksisterer atomvåben, forbliver Nato en atomalliance".
Søvndal henviser også til den sætning, der står umiddelbart før, hvor Nato-rapporten konstaterer, at "de omstændigheder, der kunne føre til overvejelse af at anvende atomvåben, ligger ekstremt fjernt."
- Jeg tror, det er meget uklogt i politik ikke at tage virkeligheden til efterretning, siger Søvndal og minder om, at USA's præsident, Barack Obama, i en tale i Prag i 2009 præsenterede en vision om en verden helt fri for atomvåben.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie