Et spansk byråd blæser til kamp mod burkaen ved at forbyde kvinder at bære det islamiske slør offentligt.
Byrådet er den første myndighed i det overvejende katolske land, der indfører forbud.
De catalanske byråd i Lleida har godkendt en lov, der forbyder brug af fuldt slør som den afghanske burka eller niqab, hvor kun øjnene er synlige, hedder det på rådets website.
Den franske regering vedtog tidligere i denne måned et lovforslag, som forbyder brugen af niqab og burka i det offentlige rum. Også Belgiens underhus har i sidste måned stemt for et forbud mod fuldt slør.
Begge dele har fremprovokeret voldsomme reaktioner og afstedkommet en hed debat i hele Europa.
Byrådet i Lleida siger, at dets formål er at sikre den grundlæggende ret til ligstilling mellem kønnene.
- Det er et spørgsmål om rettigheder og friheder. Religiøse spørgsmål blev ikke drøftet i dag, og heller ikke kulturelle, siger den lokale borgmester Angel Ros.
Rådet siger, at det også har opfordret de centrale og regionale regeringer til at lovgive om spørgsmålet.
Spanien, hvoraf dele var regeret af islamiske maurerne fra 8. til 15. århundrede, havde omkring 1,4 millioner muslimer i 2009 - cirka tre procent af befolkningen ifølge Den Islamiske Kommission i Spanien.
I en nylig kontrovers måtte en ung kvinde skifte skole, fordi hun nægtede at fjerne sit islamiske tørklæde. Skolen håndhævede dens forbud mod at bære hovedbeklædning.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie