Eksplosionerne i det centrale Stockholm lørdag eftermiddag kan vise sig at have forbindelse til Storbritannien.
Det står klart, efter at britisk politi har ransaget en lejlighed i Bedfordshire nord for London.
- Vi kan bekræfte, at dette har forbindelse til hændelsen i Stockholm, siger en talsmand for politiet og tilføjer, at ransagningen ikke førte anholdelser med sig.
Politiets meddelelse kommer efter, at flere medier har spekuleret i, at den angivelige bombemand både har boet og studeret i netop Bedfordshire-området.
Den islamistisk hjemmeside Shumukh al-Islam har således skrevet, at en Taymour Abdel Wahab står bag de to eksplosioner, hvor han selv blev dræbt, mens to andre blev kvæstet.
Britiske medier har herefter kunnet berette, at Taymour Abdel Wahab, der er i slutningen af 20'erne, har studeret på University of Bedfordshire i byen Luton, hvor han også har har boet de seneste år.
Ifølge aviserne The Daily Mail og The Daily Telegraph bor hans kone og børn stadig i byen.
- Jeg så ham tit. Han sagde ikke meget, men han virkede flink. Jeg plejede at se ham gå rundt med sine børn, siger Tahir Hussain, en lokal taxachauffør, til The Daily Telegraph.
Den svenske sikkerhedstjeneste, Säpo, har indtil videre nægtet at udtale sig om den formodede bombemands identitet.
Säpo holder pressemøde om bombesagen mandag klokken 12.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie