- Der er spekulationer i egyptiske medier om, at urolighederne kan være iscenesat for at destabilisere samfundet, så militæret kan fastholde magten, fortæller Katrine Nielsen, kommunikationsrådgiver og tidligere kommunikationschef i Dansk-Egyptisk Dialogcenter.
Men det er meget svært at gennemskue, hvad der foregår, siger hun.
- Fodbold betyder rigtig meget i Egypten, og det er her, man traditionelt har fået afløb for følelser og frustrationer af fattigdom og undertrykkelse. Det kan være hooligans, der har fået frit løb, siger Katrine Nielsen til Ritzau.
I Egypten skylder fodboldfans og politikere skylden på landets militær og politi for ikke at være ordentlig forberedt og ikke gribe ind.
Den danske ambassadør i Egypten, Christian Hoppe, mener, at det er en meget tragisk begivenhed, men at intet endnu tyder på, at volden er iscenesat af hæren.
- Der er et meget stærkt fjendskab mellem de to hold. Indtil videre er der intet konkret, der tyder på, at urolighederne er iscenesat. Hvis der senere kommer beviser, må vi forholde os til det, siger Christian Hoppe.
Torsdag har det tabende fodboldhold al-Ahli anmeldt en stor demonstration i Kairo.
- Nu må vi se, hvad det fører til. Om der kommer nye uroligheder, og om det viser sig, at der ligger en sammensværgelse bag, siger han.
Men kritikken af, at politiet forholdt sig passive under urolighederne, virker derimod berettiget. Politiet er generelt forhadte for dets rolle under Mubarak, forklarer han.
- Politiet var meget ugleset før revolutionen. Under revolutionen forsvandt de, og siden har de haft svært ved at finde deres rolle, siger Christian Hoppe.
Egyptens militær har nedsat en undersøgelsesudvalg, der skal undersøg de blodige begivenheder.
/ritzau/
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie