Tilhængere af Kirgistans overgangsregering genvinder fredag kontrollen over regeringsbygninger i den sydlige by Osj.
Dagen forinden havde hundredvis af mennesker, der støtter den fordrevne præsident, Kurmanbek Bakijev, stormet bygningerne i Osj og regeringskontorer i byen Jalalabad.
Hundredvis af tilhængere fra begge sider stødte sammen i Osjs gader. Der blev kastet med sten og slået med stokke. Øjenvidner kunne kort efter fortælle, at regeringstilhængerne havde indtaget regeringsbygningerne.
I Jalalabad blev der affyret skud på byens centrale plads. Her meldes mindst en såret efter at være slået med kæppe.
Bakijev blev væltet for en måned siden under demonstrationer, der kostede mindst 86 mennesker livet og bragte en midlertidig regering til magten, som indtil videre har måttet kæmpe for at håndhæve kontrollen med det centralasiatiske land.
Bakijevs støtter siger, at tusindvis af demonstranter er på vej til hovedstaden, Bisjkek, for at fordrive den midlertidige regering.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie