Den tidligere chef for Den Internationale Valutafond (IMF) franskmanden Dominique Strauss-Kahn har onsdag sat sit hjem i Washington til salg.
Det sker fem måneder efter, at han blev anholdt i New York, hvor anklager om sexovergreb tvang ham til at forlade sit magtfulde job.
Strauss-Kahn og hans kone, Anne Sinclair, har udbudt deres ejendom med tre soveværelser i Tony Georgetown nabolaget til 5,2 millioner dollar (27,5 millioner kroner), hvilket er 30 procent mere end de 4,0 millioner dollar, de betalte for det i oktober 2007.
Beboelsesarealer er på 263 kvadratmeter, og interiøret er ligesom møblerne holdt i brunt og hvidt. Ejendommen har egen swimmingpool og grænser op til en park med kort afstand til IMF's kontorer.
Bygningen er opført i røde mursten i føderal stil er blevet "nænsomt restaureret med materialer af højeste kvalitet for at imødekomme de behov en kræsen køber har til sin bolig", oplyser ejendomsmæglerfirmaet Washington Fine Properties.
Strauss-Kahn blev anholdt den 14. maj, efter at et stuepige på det eksklusive Sofitel hotel på Manhattan i New York anmeldte ham til politiet for voldtægtsforsøg.
Han trådte tilbage fra IMF få dage senere for at forsvare sig mod anklagerne, der også ødelagde hans mulighed for at stille op til det franske præsidentvalg.
Kriminalsagen mod Strauss-Kahn blev droppet i august, da stuepigens forklaring blev draget grundigt i tvivl. Hun har siden indgivet et civilt søgsmål, som for øjeblikket er under efterforskning.
I mellemtiden er Strauss-Kahn vendt tilbage til Frankrig, hvor pressen i sidste uge skrev, at han havde deltaget i sexsoiréer med prostituerede. Hyggeaftenerne var angiveligt betalt af forretningsfolk, som nu er under mistanke for alfonseri.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie