Sushi-kæde hugger til: Tunfisk solgt for rekordbeløb
Fotografer stimler sammen for at få et billede af den 278 kilo tunge tunfisk, som sushi-kæde lørdag betalte over 20 millioner kroner for. Den store fisk blev fanget nord for Japan. Foto: Kim Kyung-Hoon/Reuters
Kim Kyung-Hoon/Reuters
En blåfinnet tun på næsten 300 kilo er lørdag solgt for over 20 millioner kroner på en fiskeauktion i Tokyo.
En enorm tunfisk er lørdag solgt for et rekordbeløb på en fiskeauktion i Japans hovedstad, Tokyo.
Buddene for den 278 kilo tunge fisk stoppede ved 333,6 millioner yen. Det svarer til 20,3 millioner kroner. Ifølge nyhedsbureauet AFP er der tale om et rekordbeløb for en tun.
Auktionen blev afviklet før daggry på Tokyos nye fiskemarked, som i slutningen af 2018 stod klar til at afløse det verdensberømte Tsukiji.
Topprisen for tunen blev betalt af Kiyoshi Kimura, der ejer en kæde af sushi-restauranter og omtaler sig selv som "Tunkongen".
Den hidtidige rekord for en tun var 155 millioner yen og blev også betalt af Kimura ved en auktion i 2013.
Men måske lod han sig rive med, da han lørdag så den store tun, der er fanget ud for kysten ved Japans nordlige Aomori-region.
- Tunen ser så velsmagende og frisk ud, men jeg tror, at jeg overgjorde det, sagde Kimura til journalister uden for fiskemarkedet.
- Jeg regnede med, at det ville blive mellem 30 millioner og 50 millioner yen, eller højst 60 millioner yen. Men det endte med at blive fem gange så meget, siger han ifølge nyhedsbureauet Reuters.
Efter auktionen blev fisken bragt til en af hans restauranter i Sushizanma-kæden.
Tun er en skattet fisk på sushirestauranter verden over, men eksperter advarer om, at stigende efterspørgsel er en trussel mod bestanden.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie