Sverige ser positiv udvikling efter syv nye coronadødsfald
Statsepidemiolog Anders Tegnell udtrykker sig i positive vendinger om situation i Sverige på et pressemøde tirsdag. - Udviklingen fortsætter i den rigtige retning, siger han ifølge det svenske nyhedsbureau TT. (Arkivfoto). Foto: Tt News Agency/Reuters
Tt News Agency/Reuters
I alt 78.166 personer er bekræftet smittede med coronavirus i Sverige. 5646 er døde med coronavirus i landet.
Der er registreret yderligere syv døde med coronavirus i Sverige.
Det oplyser landets sundhedsstyrelse, Folkhälsomyndigheten, tirsdag.
Dermed er der konstateret i alt 5646 coronadødsfald i landet. Antallet af nye coronadødsfald i opgørelsen tirsdag er lavere end mandag, hvor der blev konstateret 20 nye døde med coronavirus.
I alt 78.166 personer er bekræftet smittede i Sverige. Det er en stigning på 118 fra opgørelsen mandag.
Størstedelen af de bekræftede smittetilfælde er blandt kvinder. 45.810 kvinder er testet positive, mens tallet for mænd er 32.356.
Det er imidlertid blandt mændene, at der er flest registrerede coronadødsfald. 3087 mænd er døde med coronavirus i Sverige mod 2559 kvinder, viser opgørelsen fra Folkhälsomyndigheten.
Statsepidemiolog Anders Tegnell udtrykker sig i positive vendinger om situation i Sverige på et pressemøde tirsdag.
- Udviklingen fortsætter i den rigtige retning, siger han ifølge det svenske nyhedsbureau TT.
Han siger videre, at det er myndighedernes vurdering, at det ikke er muligt at blive smittet med coronavirus flere gange.
- Vi ser ingen personer, som er syge med covid-19 to gange. Derfor er vores vurdering, at hvis man får covid-19, så er man immun, selv om man ikke har udviklet antistoffer, siger Tegnell.
Folkhälsomyndigheten har efter ønske fra regeringen tirsdag fremlagt tre forskellige scenarier for, hvordan coronasituationen kan udvikle sig i Sverige det næste års tid.
I det værst tænkelige scenarie lyder det, at 7000 yderligere coronapatienter dør.
I det mindst alvorlige scenarie regnes der med en aftagende spredning af coronavirus. Sker det, er forventningen at yderligere 2500 personer dør med coronavirus. Det skriver TT.
Folkhälsomyndigheten understreger, at scenarierne ikke er tænkt som en prognose.
De skal snarere bruges til planlægningen af det komme arbejde for at mindske smittespredning. Sådan en plan vil regeringen præsentere seneste 1. september, skriver TT.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie