Sverigedemokrater: Andre partier slår plat på skovbrande
Ved Sverigedemokraternas sommermøde i Sölvesborg på den svenske sydkyst langede partiets leder, Jimmy Åkesson, ud efter de andre partier, som han mener sælger sig på løfter om bedre vejr. Foto: Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Johan Nilsson/TT/Ritzau Scanpix
Valgkampen i Sverige raser, og Sverigedemokraterna er endt i en diskussion om klima og skovbrande.
Valgkampen i Sverige har blandt andet budt på angreb på Sverigedemokraterna (SD) for at mangle en klimapolitik.
Lørdag brugte SD-leder Jimmy Åkesson sit partis sommermøde til at slå igen mod kritikken og beskylde andre partier for at forsøge at vinde valget på at love godt vejr.
Sommeren igennem har skovbrande hærget i Sverige. Flere andre EU-lande inklusive Danmark har sendt brandfolk til Sverige for at hjælpe med at få styr på flammerne.
Skovbrandene har også tændt ild i den valgkamp, som Sverige befinder sig i frem mod valget 9. september.
Flere partier har kritiseret Sverigedemokraterna, der står til fremgang ved valget, for at mangle en seriøs klimapolitik, som skal hjælpe med at forebygge varme somre og skovbrande.
Men de partier forsøger at stikke vælgerne blår i øjnene, mener Åkesson.
- At love bedre vejr må være det mest desperate, man kan gøre, siger Åkesson til de forsamlede ved hans tale på sommermødet.
I stedet går han til angreb på regeringen for ikke at sikre beredskabet ressourcer nok til at nedkæmpe skovbrandene. Selv om der var ros til brandfolkene, der havde arbejdet med at slukke brandene, blev beredskabet betegnet som "usselt".
Derudover beskriver han den rød-grønne svenske regering som værende mere interesseret i at bruge penge på klimainvesteringer, end hvordan de virker.
Sverigedemokraterna har foreslået at skære i klimainvesteringer.
Spørgsmål fra det svenske nyhedsbureau TT: Er du bekymret for klimaforandringer?
- Jeg går ikke rundt og har klimaangst, men jordens klima forandres, svarer Jimmy Åkesson.
Han mener derfor, at den politiske samtale skal udvides, så det ikke kun handler om, hvordan udledningen af CO2 mindskes. Den skal også inkludere tilpasninger til de forandringer, der sker.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie