Sydafrika danner selvforsvarsgrupper under voldsom uro
Voldsomme uroligheder og plyndringer har fået en del sydafrikanere til at danne selvforsvarsgrupper, der skal forvare deres ejendomme og private ejendele. Selvforsvarsgrupperne er blevet oprettet i nogle af de fattige forstæder til storbyerne - de såkaldte townships - hvor der har været plyndringer nogle steder. Foto: Marco Longari/Ritzau Scanpix
Marco Longari/Ritzau Scanpix
Selvforsvarsgrupperne er blevet oprettet i nogle af de fattige forstæder til storbyerne - de såkaldte townships - hvor der har været plyndringer nogle steder.
Voldsomme uroligheder og plyndringer har fået en del sydafrikanere til at danne selvforsvarsgrupper, der skal forvare deres ejendomme og private ejendele.
Selvforsvarsgrupperne er blevet oprettet i nogle af de fattige forstæder til storbyerne - de såkaldte townships - hvor der har været plyndringer nogle steder.
Demonstrationer, uroligheder, ildspåsættelser og plyndringer begyndte efter fængslingen af tidligere præsident Jacob Zuma i begyndelsen af juli. Siden er mindst 72 mennesker blevet dræbt.
De største civile grupperinger er blevet dannet i townships udenfor Cape Town, Mahikeng og East London.
Generalsekretær for den regerende Afrikanske Nationalkongres (ANC), Gwede Mantashe, tager afstand fra dem, som hævder, at urolighederne er motiveret af fængslingen af Zuma.
- Brændende indkøbscentre har intet at gøre med Zuma. Det er kun ballademagere, siger han.
ANC var Nelson Mandelas parti.
De voldelige aktioner er blandt de mest omfattende, siden apartheidstyret blev afviklet i 1994.
Uromagere plyndrer butikker og kaster sten efter politiet under optøjerne.
Ud over brande og plyndring af butikker har uromagere blokeret motorveje og kollideret med politiet flere steder.
Protesterne har fået ekstra liv på grund af frustrationer over fattigdom, ulighed og økonomiske konsekvenser som følge af coronarestriktioner.
Politiet er i undertal i forhold til oprørerne og kan ikke selv håndtere uroen. Det gælder i Zumas hjemegn, provinsen KwaZulu-Natal, og i Gauteng-provinsen, hvor landets største by, Johannesburg, ligger.
Flere sydafrikanske medier rapporterer, at myndighederne har planer om at sætte op mod 25.000 soldater ind i de to provinser.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie