Sygehus i Bergen ansætter imam som første hospital i Norge
Fire præster på hospital i Bergen får nu selskab af en imam, som kan støtte patienter med muslimsk baggrund.
Norge får sin første sygehusimam.
Det er universitetshospitalet Haukeland i Bergen, som fremover vil have et bredere religiøst tilbud til patienterne.
Lederen af præstetjenesten på Haukeland Universitetssjukehus, Liv Ingrid Svela, er glad for at få en imam med på holdet, skriver nyhedsbureauet NTB.
- Fra tid til anden får vi spørgsmål fra patienter, som ønsker at snakke med en imam. Og eftersom patienterne giver udtryk for, at de trænger til at tale med en imam, så har vi fået dette i stand, siger Svela til NRK Hordaland.
44-årige Mohammad Azeem har fået jobbet, som er en deltidsstilling, skriver det kristne dagblad Vårt Land. Han får én arbejdsdag om ugen.
Der er fire præster ansat på sygehuset.
Stillingen som sygehusimam er finansieret af præstetjenesten.
Imamen er tilknyttet en moské i Bergen. Han har den seneste tid deltaget i et projekt på sygehuset, og nu bliver han så fast tilknyttet efter Svelas ønske.
På St. Olavs hospital i Trondheim råder man over en kulturkonsulent, som ifølge Vårt Land i praksis har mange af de samme opgaver, som imamen i Bergen får.
Andre norske sygehuse har kulturrådgivere til at hjælpe patienter med andre baggrunde end norsk.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie