Syrien og Rusland er vrede over Obamas angrebsplaner
Det vil være et groft brud på folkeretten, hvis USA går enegang i Syrien, siger den russiske regering.
Den syriske regering og Rusland er vrede over, at USA uden accept fra regeringen i Damaskus vil angribe jihadister i Syrien.
- Enhver handling af denne type uden godkendelse fra den syriske regering er aggression over for Syrien, siger landets minister for national forsoning, Ali Haidar.
Hvis det skal ske, så skal det ske i samarbejde med Syrien og koordineres med regeringen i Damaskus, forklarer han.
Rusland, der er den syriske præsident, Bashar al-Assads tætte allierede, kalder det et brud på folkeretten, hvis USA gennemfører de bebudede luftangreb på Islamisk Stat.
Præsident Barack Obama sagde natten til torsdag i en tv-tale, at han lige som i Irak har bemyndiget amerikanske flyangreb på den magtfulde islamistiske milits, der har udråbt et kalifat i dele af Syrien og Irak.
- I fraværet af en gyldig beslutning fra FN's Sikkerhedsråd så ville et sådan skridt være et groft brud på folkeretten, siger en talsmand for det russiske udenrigsministerium.
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie