Syrisk opposition opfordrer til civil ulydighed
Lederen af den syriske oppositionskoalition, Muaz al-Khatib, opfordrer nu landets alawitter til at udvise civil ulydighed i protest mod præsident Bashar al-Assad, som selv tilhører den muslimske minoritet.
- Vi sender et direkte budskab til vores alawitiske brødre: Den syriske revolution rækker sin hånd ud til jer, så ræk jeres hånd tilbage og grib til civil ulydighed mod regimet, lyder opfordringen fra Muaz al-Khatib.
- De har undertrykt jer, lige som de har undertrykt os, tilføjer han.
Oppositionslederen siger også, at verdens stormagter, særligt Rusland, vil blive holdt ansvarlige, hvis Assad bruger kemiske våben mod befolkningen.
- Vi vil holde det internationale samfund - særligt Rusland - ansvarligt, hvis regimet bruger kemiske våben mod vort folk, siger Muaz al-Khatib, der opfordrer Moskva til at droppe sin politiske og militære støtte til Assad.
Han kræver desuden, at Iran trækker sine soldater tilbage fra Syrien, hvor de angiveligt har kæmpet sammen med regeringsstyrkerne i den 20 måneder lange borgerkrig.
Alawitterne udgør omkring 12 procent af Syriens 22 millioner indbyggere.
Muaz al-Khatib blev i sidste måned udpeget som leder af den nydannede Nationale Koalition for Oppositionen og Den Syriske Revolution.
Koalitionen, der forener landets meget forskellige og ofte rivaliserende grupper, er allerede blevet anerkendt af en række af verdens mest fremtrædende lande, heriblandt USA.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie