Syriske sikkerhedsstyrker stormede torsdag områder i udkanten af hovedstaden, Damaskus, og foretog et stort antal anholdelser. Det oplyser aktivister, der befinder sig i Libanon.
- Siden de tidlige morgentimer torsdag har syriske sikkerhedsstyrker foretaget ransagninger fra hus til hus i forstæderne Douma og Saqba, hvor de har anholdt dusinvis af unge mænd og to kvinder, siger Omar Idlibi, en af oppositionsaktivisterne, til det tyske nyhedsbureau dpa.
Han tilføjer, at provinserne Homs og Hama fortsat er belejret af militser, der støtter Syriens præsident, Bashar al-Assad.
Ifølge Idlibi blev 27 mennesker dræbt onsdag, hvor regeringsstyrker slog hårdt ned på indbyggere i Homs, Hama og Idlib nær grænsen til Tyrkiet.
Udenlandsk presse har kun i yderst begrænset omfang adgang til Syrien, hvilket gør det vanskeligt at få bekræftet oplysningerne fra uafhængig side.
Siden oprøret mod Assad-styret brød ud i marts, har mindst 3500 mennesker mistet livet, vurderer FN.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie