Thailand: Demonstranter kræver parlamentsvalg aflyst
Vrede demonstranter er fredag gået på gaden i Thailands hovedstad, Bangkok, med krav om, at premierminister Yingluck Shinawatra udskyder eller aflyser det valg, som hun udskrev tidligere på måneden som konsekvens af en omsiggribende uro.
Protestlederen Suthep Thaugsuban slog fast, at hans tilhængere "ikke vil tillade" et parlamentsvalg 2. februar, da demonstranterne med bannere og fløjter gik ind i Bangkoks finansielle centrum for at lægge pres på regeringen.
Oppositionen frygter, at valget kun vil være til fordel for Yingluck Shinawatra og hendes ældre bror, den tidligere premierminister Thaksin Shinawatra, som blev væltet fra posten i 2008, men beskyldes for at lede landet gennem sin søster.
Thaksins parti, Phau har bred støtte blandt landets fattige landbefolkning, og det ventes, at partiet trods de omfattende protester i Bangkok den seneste tid vil vinde valget i februar.
Protesterne mod regeringen og premierministeren brød ud i starten af november, efter at regeringen i oktober foreslog amnesti for personer dømt for politisk-relaterede lovovertrædelser i perioden 2006-2013.
/ritzau/dpa
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie