Thailands premierminister Abhisit Vejjajiva erkender søndag sit nederlag i det meget omstridte parlamentsvalg. Samtidig lykønsker han oppositionsleder Yingluck Sinawatra, lillesøster til den stenrige eks-premierminister Thaksin Shinawatra, med sejren.
- Udfaldet er klart. Pueah Thai har vundet valget og Demokraterne er besejret, siger han til sine tilhængere ved Demokraternes partihovedkvarter i Bangkok.
Den frivilligt landflygtige Thaksins politiske stedfortræders yngste søster Yingluck Shinawatra er nu klar til at blive Thailands første kvindelige premierminister.
- Jeg vil give Yingluck muligheden for at blive den første kvinde, der danner regering. Jeg ønsker enighed og forsoning. Demokraterne er parate til at gå i opposition, siger Abhisit.
Den britisk-fødte Abhisit blev premierminister ved et parlamentsvalg i 2008, efter at en domstolsafgørelse satte den forrige regering på porten. Af sine fjender blev han beskyldt for at være en marionet for militæret og overklassen.
Hans Demokratiske parti, som per tradition har støtte i Bangkok og den sydlige del af landet, har ikke vundet et parlamentsvalg i de seneste to årtier. Samtidig viser de foreløbige stemmeoptællinger, at Yingluck Sinawatra står til en jordskredssejr.
Ligesom sin bror, der på grund af korruptionsanklager blev kuppet af militæret i 2006 og i dag lever i Dubai, har den karismatiske 44-årige forretningskvinde især opbakning blandt det nordøstlige Thailands landbefolkning.
At Yingluck Shinawatra vinder valget er samtidig en sejr for de rødklædte demonstranter, som var i åbent opgør med militæret sidste år.
Thaksin Shinawatra, der blev væltet ved et kup i 2006, er parat til at vende tilbage til Thailand, men understreger, at han vil vente til det rette tidspunkt. Han bor i Dubai for at undgå fængsling for korruptionsanklager, som han betegner som politisk motiverede.
/ritzau/Reuters
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie