Tidligere CIA-chef skal vidne om mulig russisk indblanding
Undersøgelsen af Ruslands indblanding i den amerikanske valgkamp fortsætter. Nu skal tidligere CIA-chef vidne.
Den tidligere CIA-direktør John Brennan er indkaldt som vidne af efterretningskomitéen i Repræsentanternes Hus. Den skal undersøge Ruslands indblanding i sidste års præsidentvalgkamp i USA, hvor dele af Donald Trumps kampagnestab også bliver efterforsket.
Høringen skal afholdes 23. maj for både åbne og senere lukkede døre.
John Brennan gik af, dagen inden Donald Trump blev indsat som præsident i januar.
De to har haft et turbulent forhold. Trump har gentagne gange skældt ud på CIA og blandt andet beskyldt efterretningstjenesten for at bruge nazi-lignende metoder.
Det skete, efter at Trump beskyldte efterretningsmiljøet for at lække informationer om en udokumenteret rapport, der skulle indeholde kompromitterende informationer om den kommende præsident.
Efterfølgende svarede Brennan igen med en opfordring til Donald Trump om at passe på med, hvad han udtaler sig om i offentligheden.
- Spontanitet er ikke noget, der beskytter nationale sikkerhedsinteresser.
- Så når han taler eller reagerer, så bare sørg for, at han forstår konsekvenserne, og at virkningen på USA kan være stor, sagde han i et interview med Fox News Sunday.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie