- Han sprang direkte ud foran min lastvogn, fortalte en 26-årig chauffør.
Chaufføren så den stærkt forbrændte og blødende far løbe forvirret rundt ved en stor vej, hvor han kom kørende.
Chaufføren og de første politifolk på stedet siger, at den 41-årige far til de to piger blev ved med at sige "It's done." Chaufføren forstod det sådan, at de to piger ikke længere var til at redde.
- Han var oprevet, forvirret og talte meget højt, sagde en anden politimand om den drabstiltalte familiefar fra Himmerland.
Den 41-årige, som først havde fortalt de tyske myndigheder, at der var sket en ulykke, har ved retssagens begyndelse forklaret, at han ville begå selvmord og tage pigerne med sig i døden.
Han stod dog selv ud af den brændende bil, hvorefter han ifølge eget udsagn ville begå selvmord ved at kaste sig ud foran en lastvogn.
Ifølge vidnerne var den danske familiefar i chok. En ambulanceredder sagde dog, at den faren havde virket rolig og fattet.
Statsanklagemyndigheden har i de første udmeldinger antydet, at den 41-årige, der blev skilt fra pigernes mor i 2009, er egnet til almindelig straf, mens forsvareren afviser dette.
Et nyt retsmøde finder sted onsdag, hvor en dansk bekendt af den tiltalte skal vidne. Moren til børnene skal vidne i retten den 22. marts.
Faren har fortalt, at pigernes mor forsøgte at tage døtrene på 9 og 10 år fra ham, efter at han havde mistet sin gård og sit job.
Under en kort ferietur besluttede han pludseligt, at de alle tre skulle dø og kørte ind på en skovvej og hældte benzin fra to reservedunke ud over hele bilens indre. Pigerne havde forinden fået en sovepille.
/ritzau/DPA
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie