Mindst 30 personer har mistet livet efter et selvmordsangreb i den afghanske hovedstad, Kabul.
Det siger en fotograf fra nyhedsbureauet AFP, som har set ligene.
Eksplosionen fandt sted ved et shiamuslimsk tempel i hovedstaden dagen efter, at afghanske og internationale politikere har været samlet til Afghanistan-konference i den tyske by Bonn.
Der er dog tvivl om antallet af dræbte og sårede. Chefen for Kabuls politi siger ifølge nyhedsbureauet Reuters, at op imod 20 er dræbt, men at dødstallet kan stige, da der er flere alvorligt sårede.
Eksplosionen fandt sted ved afslutningen af den shiamuslimske Ashura-festival, der er en national helligdag i Afghanistan.
Ved festivalen markerer shiamuslimer profeten Muhammeds barnebarn Husseins martyrium. Festivalen var forbudt, da Taliban styrede Afghanistan i slutningen af 1990'erne.
Ved en anden bombeaktion i den nordlige by Mazar-i-Sharif er mindst fire mennesker dræbt og yderligere fire blevet såret tirsdag.
Det lokale politi siger, at bombemanden sandsynligvis kom kørende på cykel.
Ifølge den britiske tv-station BBC er der tale om koordinerede aktioner, hvor shiamuslimer har været målet.
Ved konferencen i Bonn bad den afghanske præsident, Hamid Karzai, omverdenen om fortsat hjælp til at reformere og genopbygge landet.
Karzai ønsker også hjælp til at opretholde sikkerheden i landet.
/ritzau/AFP
Seneste artikler
Live: 58-årig tiltalt for at groome, voldtage og true plejedatter
Stor eftersøgning ved den nye Storstrømsbro
21-årig tilstår: Det kylede han mod lastbil på motorvej
Fortsætter arbejdet med at genoplive biograf: Her er næste skridt
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie