To døde efter skyderi på flybase i Texas
Militærbase i Texas er lukket ned efter skyderi. Politiet mener, at det drejer sig om et drab og et selvmord.
Mindst to mennesker er fredag dræbt i et skyderi på en af det amerikanske luftvåbens baser uden for byen San Antonio i Texas.
Lokale politifolk i Bexar County siger, at de har fundet mindst to personer døde inde på basen.
Polititalsmand James Keith siger på en pressekonference, at politiet mener, at det drejer sig om et drab og et efterfølgende selvmord.
Ofrene er endnu ikke identificeret.
Skoler og børnehaver, der ligger i området, blev lukket ned, mens politiet gennemsøgte basen for at finde ud af, om en mulig gerningsmand gemte sig på stedet, oplyser lokale myndigheder.
Det hidtil blodigste skyderi på en amerikansk militærbase fandt sted i Fort Hood, Texas, i 2009, hvor en af hærens majorer - Nidal Hasan - dræbte 13 mennesker og sårede 42, inden han blev overmandet af politiet.
Seneste artikler
Tiltalt for flerårigt overgreb på plejedatter: Voldtog og truede hende på livet
Truet af lukning: Nu er der nyt om biografen
50 liter narko i BMW’en: Tysk par får fængsel og udvises
Langholt slår igen mod tilsyn: Uenig i afgørelse
Købte dyre ejendomme og leasede luksusbiler: Derfor mister bosted sin godkendelse
Mest læste artikler
Mand fundet død i Maribosøerne
DMI udsender varsel
Kommune hjemsender omstridt centerchef
Efter 69 år: Vil rive gigantisk vartegn ned
Clara åbner ny kaffebar: Farens død lærte hende vigtig lektie